Loftisolering

Her på siden finder du svar på mange af de spørgsmål, der ofte stilles til loftsisolering. Igennem vores vejledning bliver du klædt bedst muligt på til at vurdere, om efterisolering på loftet er det rigtige for dig. Vi kan starte med forklare, hvad efterisolering egentlig er.

 

At efterisolere vil sige, at man isolerer, efter huset er blevet opført. Det kan være nødvendigt at gøre det ved bygningsdele, hvor der enten er blevet isoleret med mindre godt isoleringsmateriale i første omgang, ikke er blevet isoleret overhovedet eller isoleringen er faldet sammen over tid. Specielt hvis man gået på det, eller har haft møbler eller andet tungt stående oven på isoleringen, kan det blive nødvendigt at fylde op igen.

 

Loftet er et af de steder, folk oftest vælger at få lavet efterisolering. Det hænger blandt andet sammen med, at varme stiger opad. Hvis der ikke er isoleret ordentligt, undslipper varmen igennem taget. Altså er loftsisolering et af de tiltag, der bedst kan betale sig, når det kommer til at optimere husets klimaskærm.

 

Hvordan efterisolerer man et loft?

Her hos Totalalgeservice blæser vi isoleringsgranulat ind på loftet, når vi efterisolerer det. Det er den ene af to mulige metoder, og det noget, som kun professionelle isolatører kan ordne. Det foregår ved, at en maskine først forbereder isoleringsmaterialet. Derfra trækkes en slange op på loftet, og gennem slangen indblæses isoleringsmaterialet.

 

Du kan også selv kaste dig ud i loftsisolering ved at lægge isoleringsmåtter/isoleringsbatts eller isoleringsruller. Men indblæsningen vil i sidste ende være den billigste metode, og hvis du er det mindste usikker på, hvordan du skal efterisolere dit loft, kan det som regel bedre betale sig at få nogle professionelle til at gøre det.

 

Hvor meget loftsisolering skal man bruge?

Når det kommer til, hvor meget loftsisolering du skal bruge, hænger svaret sammen med isoleringsmaterialets varmeledningsevne. I “Bygningsreglementets vejledning om efterisolering” kan du se, at kravet til de maksimale varmetabskoefficienter ligger på 0,12 i U-værdi (W/m2K) for lofts- og tagkonstruktioner.

 

Med andre ord må der kun undslippe en vis mængde varme. Den typiske isoleringstykkelse, som holder varmetabet under de 0,12 i U-værdi er i bygningsreglementet sat til 300 mm. Den udregning er lavet med isoleringsmaterialer, som har en lambda-værdi på 37 mW/mK. Vi vender tilbage til lambda-værdien senere.

 

Det vigtigste for dig er, at der ifølge bygningsreglementet skal minimum 300 mm isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37 mW/mK til at holde varmetabet gennem loftet på et acceptabelt niveau. Her fra Totalalgeservice lyder anbefalingen derfor også på et samlet lag af 400 mm isolering på loftet.

 

Er 200 mm isolering nok?

For at gøre det hele mere overskueligt bringer vi her et eksempel på loftsisoleringsarbejde. Lad os sige, at du har en loftskonstruktion, som indeholder 150 mm isoleringsmateriale (som i et eksempel fra bygningsreglementets vejledning). Lad os derudover antage, at dit loft dermed har en samlet U-værdi på 0,25 W/m2K. Det lever ikke op til kravet om 0,12 W/m2K. For at nå ned under den påkrævede U-værdi på 0,12, skal der tilføres yderligere 150 mm isoleringsmateriale. 

 

I ovenstående tilfælde er hverken 100, 150 eller 200 mm isolering altså nok, og det vil det langt fra altid være, når det kommer til loftsisolering. Er du klar over, hvilken isoleringstykkelse der er på dit loft? Ved at stikke en tommestok ned i isoleringsmaterialet kan du hurtigt selv finde ud af, hvor meget isoleringsmateriale du har liggende.

 

Hvad er kravene til loftsisolering?

De eneste deciderede krav fra bygningsreglementet, der er til loftsisolering, er dog i forbindelse med renoveringer. Generelt skal der laves loftsisoleringer, når der renoveres, hvis det er rentabelt. Der er få undtagelser, som risiko for fugtskader.

 

Hvis du ikke har fået optimeret din loftsisolering efter renovering, falder ansvaret ene og alene på dig som bygningsejer. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan stilles krav til at fremvise dokumentation for overholdelse af efterisoleringskrav eller rentabilitetsberegninger.

 

Foruden selve isoleringsmaterialet er det vigtigt, at der er styr på gangbroen. Hvis dit loft ikke har en i forvejen, skal den etableres, og hvis der er en i forvejen, skal den måske hæves proportionelt til isoleringsmængden. Gangbroens formål er, at du kan bevæge dig rundt på loftet uden at træde det eksisterende isoleringsmateriale ned.

 

Kan man have for meget isolering?

Til spørgsmålet, om man kan have for meget isolering, skal der lyde et klart ja. I nogle tilfælde kan man ifølge bygningsreglementet ved renoveringer undlade at efterisolere - og det er, hvis der er risiko for fugtskader. Man skubber nemlig til de fugttekniske forhold, når man udfører en efterisolering. 

 

I forbindelse med isolering af loftet vil et tykkere isoleringslag som førhen lede den varme luft ud, men noget langsommere og derfor måske ikke, inden den er blevet kold. Når forskellen på temperaturen på begge sider af isoleringen forstørres, kan risikoen for fugt stige.

 

Derfor er det for eksempel vigtigt at have fuldstændigt styr på ventilationen. Til at løse den udfordring kan vi her hos Totalalgeservice sætte vindplader op i forbindelse med loftsisoleringen.

 

Hvilken loftsisolering er bedst?

I forbindelse med en vurdering af, hvor meget isoleringsmateriale du skal have, er det også vigtigt at få isoleret med den rette isoleringstype. Kvaliteten af isoleringsmaterialet bedømmes ofte på baggrund af lambda-værdien/λ-værdien. Måleenheden for lambda-værdien er W/mK, hvilket beskriver det antal watt, som tabes for hver meter af materialet. Her antages en grads forskel mellem inde og ude.

 

Hos byggemagasinet GørDetSelv.dk forklares det hvordan en høj lambda-værdi er sammenkædet med en høj varmeledningsevne. Kombinationen af høj lambda-værdi og varmeledningsevne vil man gerne undgå, fordi det betyder, at varmen ledes ud af huset. Hos videncenteret Bolius.dk kan du finde et overblik over materialers forskellige lambda-værdier. Eksemplerne kan give indsigt i, hvordan dedikerede isoleringsmaterialer er velegnede til formålet:

 

 

I tabellen ses det, hvordan papirisolering og mineraluld (glasuld og stenuld) har markant lavere lambda-værdi end for eksempel aluminium. Her hos Totalalgeservice anbefaler vi papiruld til loftsisolering. Det skyldes ikke kun de gode isolerende egenskaber. Det er også, fordi rotter og andre skadedyr ikke synes den er behagelig at bygge rede i. GørDetSelv.dk anbefaler den ligeledes til isolering på loftet.

 

Hvad koster loftsisolering?

Hvad en loftsisolering præcis vil komme til at koste dig afhænger af flere ting. Først og fremmest afhænger det af, hvor stort et areal, der skal fyldes, og hvor tyk isoleringsmængden skal være. Dernæst kan der være udgifter i forbindelse med at skifte loftslemmen og hæve gangbroen. Begge dele kan vi være behjælpelige med.

 

Da mange faktorer spiller ind, er buddene på omkostningerne ret forskellige. Hos vidensportalen Bygge.dk har man regnet sig frem til en gennemsnitlig omkostning på 100.000 kr. for loftsisolering. Udregningen er lavet på baggrund af data fra bygherrer og entreprenører, så den høje pris skyldes formentlig, at projekterne har været noget større. I bygningsreglementets eksempel på den økonomiske varmebesparelse ved loftsisolering har de regnet med 26.540 kr. i omkostninger.

 

Sammenligner man priser fra forskellige isolatører i branchen ligger den ofte på mellem cirka 100 kr. pr. kvadratmeter og cirka 200 kr. pr. kvadratmeter. For loftsisolering af 100 kvadratmeter er den vejledende pris mellem cirka 10.000 kr. og 20.000 kr.

 

Kan loftsisolering betale sig?

Det er dog dyrt at få opvarmet sit hus, og det kan hurtigt blive rigtig dyrt, hvis varmen slipper ud gennem loftet. Flere estimater lyder på, at 50% af varmen sker gennem taget på huse, som er dårligt isoleret. Det hænger sammen med, at varme stiger opad. I rigtig mange tilfælde, hvor der er mindre optimal isolering på loftet, kan det derfor betale sig at få efterisoleret. 

 

Fordelene ved at få lavet loftsisolering er altså mange: du behøver ikke at bruge så meget energi på at opvarme boligen, du nedsætter dit CO2-udslip og din varmeregning bliver lavere. Ligeledes vil den optimerede isolering se rigtig god ud på den energimærkningsrapport, som er obligatorisk ved et eventuelt salg af huset.

 

Hvis du er interesseret i at lave en beregning for, om loftsisolering kan betale sig for dig, kan du drage inspiration fra rentabilitetsberegningen i bygningsreglementets vejledning. Ved en ombygning, hvor tagbeklædningen skal skiftes, er der 150 mm isolering med en samlet U-værdi på 0,25 W/m2K. Den skal fordobles for at møde kravene, hvilket koster 196 kr. pr. kvadratmeter. I eksempel skal gangbroen også hæves. Den samlede pris er 26.540 kr.

 

Når vi antager, at den påkrævede U-værdi er 0,12 W/m2K, arealet er 120 kvadratmeter og at graddøgnet er 3500, kan vi sige:

 

 

(U-værdien før - kravet til U-værdien) x arealet x graddøgnet x 24 / 1000

 

 

(0,25 - 0,12) x 120 x 3500 x 24 / 1000 = 1310 kWh

 

 

Nu kender vi den årlige varmebesparelse i kWh. Her antages, at den gennemsnitlige årlige varmepris 40 år frem er 0,72 kr./kWh. Så skal vi blot gange den årlige varmepris med den årlige varmebesparelse, de 40 års levetid på isoleringsmaterialet og til sidst de påkrævede 75% (af de 40 år), inden for hvilke investeringen skal være tjent hjem for at være rentabel:

 

 

(0,72 x 1310) x 40 x 75% = 28.305 kr.

 

 

Besparelsen på loftsisoleringen har vist sig at være højere end investeringen, og derfor er den rentabel. Ofte vil den dog vise sig at være rentabel meget længere inden for de 30 år, som er minimumskravet ifølge bygningsreglementet.

 

Kan man få tilskud til loftsisolering?

Håndværkerfradraget er fra 2023 blevet afskaffet. Derfor kan du hverken finde penge til at få dækket omkostninger ved loftsisolering ved håndværkerfradraget eller servicefradraget. Den gode nyhed er, at der er mulighed for at søge tilskud til isolering af loft igennem Bygningspuljen frem til i hvert fald 2026.

 

Fra 2023 blev den opdelt i to, hvoraf energirenoveringspuljen dækker loftsisolering. Mere præcist hedder det i Bygningspuljebekendtgørelsen, at der er dækning for “Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag.”

 

Puljens formål er at bidrage til et formindsket energiudslip. Ud fra den logik belønnes de største reduceringer i energispildet. Derfor kan du opnå et højere tilskud, hvis der i din bolig er behov for en gennemgående energirenovering. Jo mere du vil kunne spare af energi ved efterisoleringen, jo større vil tilskuddet simpelthen være.

 

Husk, at der er nogle forskellige krav til ansøgere af tilskuddet. Generelt skal du sørge for at have et gyldigt energimærke E, F eller G, som senest er fra den 1. oktober 2012. Specifikt for loftsisolering skal du være sikker på, at U-værdien ikke er lavere end en U-værdi på 0,14 W/m2K før isoleringsarbejdet, og det må ikke være højere end 0,12 W/m2K efter energiforbedringen.

 

Vi håber, at du er blevet klogere på isolering af loftet. Hvis du sidder tilbage med spørgsmål, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Som certificerede isolatører deler vi gerne ud af vores viden.