Afrensning af fliser

Din guide til afrensning af fliser

Fortæl os om din opgave
Udfyld formularen, og få et skarpt tilbud på din opgave - det er 100% uforpligtende!
* Vi ringer ikke efter kl 20.00.
Alt du skal vide om fliserens

Her i indlægget får du al den relevante information om fliserens. Vi besvarer de mest stillede spørgsmål, når det kommer til at holde fliserne på terrassen rene. På den måde kan du bedst træffe en beslutning om, hvad der skal gøres ved dine fliser.

Måske kender du det. Fliserne er ikke kun blevet fyldt med et grimt lag af grøn eller sort begroning. De er også blevet farligt glatte af algerne. Det er to gode grunde til at få fjernet dem, og den mest effektive måde at gøre det på er ved en fliserens.

Det kan være fristende at kaste sig over det selv, og du kan måske opnå en vis grad af succes med gammeldags knofedt. Nogle dækker fliserne til med sand hen over vinteren. Andre vælger at bruge brun sæbe eller eddike. Men det kan være mindre effektivt, da produkterne ikke er målrettet algebekæmpelse. Før du begiver dig ud i det, bør du i hvert fald vide nogle ting.

 

Hvorfor kommer der flisepest?

Først kan det være meget hjælpsomt at forstå, hvad det meget almindelige flisepest er, og hvorfor det dannes på fliserne. Flisepest kalder vi de små hvide pletter, som egentlig er laver. Laver består af en kombination af en svamp og en alge. De findes i former som skorpe, blad og busk.

De alger, som sætter sig på dine fliser, er luftbårne. Derfor kan angreb fra alger og flisepest føles ret pludselige og umotiverede. Svampen suger vand og næring fra luften omkring sig og afgiver det til algen, som laver fotosyntese. Adskillige laver kan leve af partikler i luften. Det er grunden til, at der opstår flisepest steder, hvor andre bevoksninger ikke kan få fat. Det fugtige og våde klima, vi har i Danmark, giver flisepest noget nær de perfekte vækstforhold. 

Derudover er laver enormt hårdføre. I Miljøstyrelsens undersøgelse “Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage” står der endda, at laverne kan “tåle udtørring gennem lange perioder”.

 

Hvorfor bliver fliser sorte og grønne?

Hvis dine fliser ikke har de hvide pletter, som er karakteristiske for flisepest, men derimod er sorte eller grønne, er der med høj sandsynlighed tale om alger. Alger kan komme i forskellige farver og former. Dem, som sætter sig på fliserne og misfarver dem, er luftbårne. 

Grønalger kan kendes som en enten lys eller mørk nuance af grøn belægning. Andre og mere sejlivede alger kan tage sig ud som rødlige eller brunsorte belægninger. Ud over at være luftbårne kan de ifølge Miljøstyrelsen “tåle ekstreme forhold og variation i temperatur, fugtighed osv.” At slippe af med dem kræver også en større indsats.

 

Hvordan laver man fliserens?

Nu, hvor du har grundlæggende kendskab til nogle af de mest almindelige plager, fliser kan blive angrebet af, er det tid til at kigge på rensningen af fliserne. Der er nogle forskellige måder at gøre det på. Du kan dække fliserne til hen over vinteren og satse på, at de biologiske vækster dør ved manglen af lys.

Du kan også vælge at bruge kemikalier, der nedbryder de organiske vækster. Vi ser dog hverken eddike eller brun sæbe som de mest effektive muligheder. Husk, at du også skal forholde dig til Miljøstyrelsen anvisninger. Der er nemlig af miljøhensyn krav til de kemiske midler, man behandler sine fliser med.

Den anden metode er fliserens. Det er meget normalt at bruge en form for højtryksrensning. Men både videncenteret Bolius og Miljøstyrelsen advarer om, at forkert brug af en almindelig højtryksrenser kan være hård ved flisernes overflade. For eksempel kan det nemt ske, hvis du vælger højtryksrens med koldt vand. Her er trykket nødt til at være relativt højt for at rense fliserne i bund.

Et alternativt valg er hedvandsafrensning. Med det hedvandsanlæg, vi bruger her hos Totalalgeservice, koger vi de biologiske vækster med et lavere tryk end ved koldtvandsrensning. Det er både effektivt og skånsomt for fliserne.

 

Kan fliserens fjerne alger og flisepest?

Hvis dine fliser er ramt af alger eller flisepest, er en hedvandsafrensning vores klare anbefaling. Begge dele vil effektivt blive fjernet af det skoldhede vand og trykket fra rensekassen. Vælger du denne mulighed, er du også sikker på, at du ikke spreder kemikalier i din have. Hedvandsafrensningen af fliserne kræver ikke andet end adgang til vand.

Hos Totalalgeservice står vi klar til at hjælpe dig med fliserensningen. Hvis du lader os gøre det, er du sikker på, at det bliver gjort ordentligt og professionelt. Vil du gerne være helt sikker på, at det er det rigtige for dig, har vi flere billeder og videoer af vores prøverensninger. Her kan du se, at flisepesten og algerne forsvinder.

 

Hvor lang tid tager fliserens?

Hvis du vælger at dække fliserne til i sand hen over vinteren, tager det måneder, før du ser resultatet. Bruger du kemikalier, skal de også have lov til at virke over tid - og hvis fliserne er meget ramte, skal der formentlig mange behandlinger til. Endelig kan du forvente, hvis du selv går i gang med knofedtet, at det vil være både hårdt og tidskrævende. Med det rette udstyr vil afrensningen af fliserne være meget nemmere. En af fordelene ved for eksempel en hedvandsafrensning er, at den kan klares på en dag. Faktisk vil det ofte bare dreje sig om et par timer.

 

Hvordan fuger man fliser?

Efter afrensningen af fliserne, vil eventuelle bevoksninger mellem fliserne være fjernet. Det er det perfekte tidspunkt at feje nyt fugesand ud. I forbindelse med vores afrensninger fejer vi også gerne fugesandet ud, men du kan sagtens gøre det selv. Det kræver bare en kost og sand. Sandet forsyner vi dig gerne med. Husk bare, at du får det bedste resultat, hvis du fejer det ud i tørvejr. 

Fugesandets formål er at holde dine fliser på plads, når du for eksempel kører over dem med bilen. Derudover giver sandet en rigtig flot finish, hvilket terrassen helt bestemt fortjener, efter den er renset i bund.

 

Hvad er forskellen på algebehandling og fliserens?

Et af de spørgsmål vi oftest besvarer, er hvad forskellen på algebehandling og fliserens er. Som nævnt er en rensning af fliserne noget, der i langt de fleste tilfælde udføres med et eller andet højtryksredskab. Algerne og andre biologiske vækster spules væk - og ved en hedvandsrensning koges de ihjel. Det er en fundamentalt anden og mere tidskrævende metode end algebehandling af fliserne.

Ved en algebehandling af fliser bruger man en desinficering til at komme algerne på overfladen til livs. Som regel er det med en form for kemikalie, der nedbryder algerne over tid, i modsætning til fliserensningen, hvor problemet øjeblikkeligt fjernes.

Til gengæld er der ofte penge at spare ved en algebehandling. Den er ikke lige så omkostningstung som fliserens. Men forskellen på algebehandlingen og fliserensningen er først og fremmest et spørgsmål om problemets omfang. Er fliserne ramt af omfattende flisepest? Eller dækket af et sort lag alger? Så skal der formentlig en fliserens til at komme i bunds. Hvis der blot er et grønt skær af alger, kan algebehandlingen være nok.

Når vi her hos Totalalgeservice laver en fliserensning, tilbyder vi også gerne en serviceaftale. Serviceaftalen er vores garanti for, at det flotte resultat fra afrensningen bevares. Vi kommer en gang eller to årligt og desinficerer fliserne med et produkt, der er godkendt af Miljøstyrelsen til at fjerne alger.

 

Hvor længe holder fliserens?

Vil det så sige, at en fliserens holder et år? Svaret er, at det afhænger af flere ting. Først og fremmest afhænger det af miljøet omkring dit hus. Bor du tæt på træer eller søer? Hvis det er tilfældet, vil algerne have rigtige gode levevilkår, og de kan sagtens vende tilbage inden for et år. Især hvis dine fliser er fuldstændig ubeskyttede og meget modtagelige, kan du forvente algeangreb hurtigt. 

Uden beskyttelse vil resultatet af fliserensningen formentlig holde nogle måneder. Med beskyttelse vil det derimod være et spørgsmål om år. Derfor anbefaler vi her hos Totalalgeservice altid, at du får lavet en beskyttende imprægnering. Imprægnering er i udgangspunktet med i vores fliseafrensning.

 

Hvad er fliseimprægnering?

Hvad er fliseimprægnering så helt præcist? Imprægneringen sprøjtes ud over alle fliserne og danner et forseglende og beskyttende lag oven på dem. Imprægneringen af fliserne skal gøres relativt hurtigt efter afrensningen. Helst nogle få dage efter. Ligesom med fugesandet, er det vigtigt, at fliserne er tørre, når de imprægneres.

Netop vores imprægneringsprodukt kommer fra en af markedets førende og mest pålidelige producenter. Ifølge databladet indeholder det “vandfortyndbart siloxan og nano aktivstoffer”, hvorfor det også kaldes nanoimprægnering. 

Den har til hensigt at pleje og vedligeholde overflader som fliser. Effekten er en afvisning af fugt og vandindtrængning. Den effekt kan rent faktisk ses, når imprægneringen har fået lov til at sidde i 24 timer og er tørret ind. Hælder du vand på overfladen, når den er tørret ind, vil du se det samle sig som perler og blive afvist.

 

Hvor længe holder imprægnering af fliser?

Der er mange forskellige bud på, hvor længe imprægnering af fliser holder. Hvis det er et godt produkt, og påførelsen er foretaget ordentligt, bør effekten vedvare i 5-15 år. Varigheden af imprægneringen vil afhænge af, hvor meget slid der påføres fliserne. Vores klare anbefaling er, at du får imprægneret fliserne. 

Det vil altid bedre kunne betale sig end at skulle døje med, at algerne angriber de ubeskyttede fliser. Alger kan godt sætte sig oven på imprægnerede fliser, men de sætter sig faktisk oven på det forseglende lag og kan derfor nemt fjernes med desinficering - hvis du handler rettidigt. Når vi kommer ud på serviceaftaler, vil vi heller ikke kun desinficere, men altid vurdere, om overfladen trænger til endnu en omgang imprægnering. 

 

Hvilken imprægnering er bedst?

Online finder du et hav af anbefalinger og råd om, hvilken slags imprægnering du skal bruge. Hvis du selv vil imprægnere dine fliser, er det måske svært at sortere i de gode og dårlige råd. Vi har været i branchen i over 10 år, og vi holder os til imprægnering fra den producent, vi anser som den mest pålidelige og professionelle.

På den måde er vi sikre på, at vi får en imprægnering, som er effektiv, innovativ og gennemtestet. Vores desinficering til algebehandling kommer fra samme producent, og det er godkendt af Miljøstyrelsen. Vi mener, at det indikerer en vis grad af troværdighed.

Hvis du selv vil tage stilling til det, kan du eventuelt prøve at researche og sætte dig godt ind i de forskellige producenter. Måske er prisen på imprægneringen vigtig for dig. Men hvad med producentens miljøprofil? Går de op i at lave bæredygtige produkter? Er firmaet ISO-certificeret og er deres produkter CE-mærkede? Brug disse kvalitetsmarkører til at tage en kvalificeret beslutning.

 

Hvad koster det at få renset fliser?

Prisen for fliserens kan variere meget. Den kan svinge fra 50 kr. pr. kvadratmeter til 75 kr. pr. kvadratmeter. Det kan sagtens betale sig at være på udkig efter gode tilbud. Dem finder du indimellem også her hos Totalalgeservice, og der vil være mange procenter at spare.

Ofte vil prisen for rens af fliser også være afhængig af, hvor mange kvadratmeter det drejer sig om. Hvis dit areal for eksempel overstiger 50 kvadratmeter, kan du muligvis finde et tilbud, hvor prisen vil være lavere pr. kvadratmeter efter de første 50 kvadratmeter. Sådan en ordning finder du hos os.

 

Er fliserens fradragsberettiget?

Det er altid rart at kunne få fradrag for håndværkerarbejde. Desværre dækker håndværkerfradraget ikke fliserens. Til gengæld kan du få dækket nogle af udgifterne via servicefradraget. Det gør du på SKATs hjemmeside. Servicefradraget er økonomisk hjælp til ting som rengøring, havearbejde og børnepasning. Herunder hører fliserens.

I 2022 og 2023 dækkede servicefradraget cirka 26% af udgifterne. Der er dog også et loft for fradraget, som i 2022 lå på 6.400 kr. og 6.600 kr. i 2023. Fradraget dækker kun arbejdslønnen og ikke materialer. Altså vil der være en del penge at spare, hvis du skal have lavet fliserensning.

Forhåbentlig har du fået besvaret alle de spørgsmål, du havde til fliserens. Du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til os, og så deler vi gerne al den viden, vi har.

Priser for afrensning og imprægnering af fliser

Læs mere om vores priser og services herunder: 

Opstartspakke for fliserens

 

Før 5000 kr.

 

Nu 2500 kr.

  • check-icon Op til 35 m2 afrensning og imprægnering
  • check-icon Vi bruger specialfremstillet udstyr
  • check-icon Afrensning med varmt vand
  • check-icon Vi fjerner også ukrudt og mos mellem fliserne
  • check-icon Den bedste, beskyttende nanoimprægnering
Ekstra m2 udover de første 35 m2

 

Før 88 kr. pr. m2

 

NU 44 kr. pr. m2

  • check-icon Det er kvm udover opstartspakken
  • check-icon Vi bruger speciel fremstillet udstyr til opgaven
  • check-icon Vi foretager denne rens med varmt vand INGEN kemi
  • check-icon Vi fjerner også ukrudt og mos mellem fliserne
  • check-icon Vi bruger kun den bedste nanoimprægnering
Serviceaftale med vedligehold af fliser

 

750 kr. op til 50 m2

 

-Derefter stiger det 200 kr. efter hver 50m2

  • check-icon Vi giver 20 års garanti imod flisepest
  • check-icon Du får flotte velholdte fliser - HELT uden besvær
  • check-icon Behandlingen er en desinficering af fliserne
  • check-icon Vi fjerner de grønne alger ved en servicebehandling
  • check-icon Vi bruger doseringsanlæg så vi doserer efter forholdene
Algebehandling af fliser

 

950 kr. op til 300 m2

 

- Ellers kontakt os for pris

  • check-icon Vi bruger algemiddel godkendt af Miljøstyrelsen
  • check-icon Algebehandlingen fjerner grønne alger på fliserne
  • check-icon Vi bruger doseringsanlæg, så vi doserer efter forholdene
  • check-icon God til at forebygge algeangreb og flisepest
  • check-icon OBS! En algebehandling fjerner ikke flisepest